📣Berlingske: Blå bloks klimapolitik er et ynkeligt, reaktivt vedhæng til rød bloks

📣Berlingske: Blå bloks klimapolitik er et ynkeligt, reaktivt vedhæng til rød bloks 📣Berlingske: Blå bloks klimapolitik er et ynkeligt, reaktivt vedhæng til rød bloks

Verdensmål:

  • All Goals

Nu havde de muligheden på klimaområdet, men i stedet bekriger de hinanden – eksempelvis i udmøntningen af CO₂-skat for virksomheder, skriver Lotte Hansen.

“Dengang var udlændingepolitikken de rødes umulige »lille Hassan«, som de ikke kunne slippe af med. Nu har de blå fået deres egen omvendte lille Hassan: Klimapolitikken”. Læs dagens klumme om hvorfor vi i 20 år ikke har haft virksomheder på agendaen til Folketingsvalg?

 

Når de blå partier her halvforkølet i 11. time forsøger at forklare, hvorfor de er imod 13 kroner i en flyafgift, så fungerer deres forklaring ikke.


Blå blok har ingen kreditværdighed, når det kommer til klimapolitik.


De har forregnet sig. De troede, som de plejer, at de kunne køre den hjem på udlændingepolitik og frit valg i sundhedsvæsenet. Men nu er klima på andenpladsen over danskernes vigtigste emner i valgkampen.

 

Ligner det noget, vi har set før? Ja, men med »omvendt fortegn«: Op igennem nullerne og 2010erne måtte særligt socialdemokraterne betale en høj pris for ikke at kunne matche de blå på udlændingestramninger. Det kom der en stram udlændingepolitik ud af – og desværre også en unødig stigmatisering af mennesker med en anden hudfarve og ikke mindst nogle regler, som alle i dag er enige om at kalde »skøre«. Regler, som primært straffer erhvervslivet, der mangler hænder….

Nu er det Søren Pape, der skal stå i bedste sendetid og forklare en rig erhvervsmand fra Aarhus, som ellers gerne vil betale flyskat, hvorfor De Konservative synes, det er en dårlig idé. Pape vil hellere have en fælles europæisk CO₂-skat, og det er da også en bedre idé. Men Pape og Ellemann har ingen legitimitet på dette område, de betaler kort sagt en høj pris for ikke at lykkes med at sætte en borgerlig klimadagsorden. Og udlændinge- og ældredagsordenen, den har Støjberg alligevel sat sig rutineret på og indkasserer alle stik her.


Jeg har som sagt advaret om denne dagsordens betydning i over et år. Og fair nok, at de ikke synes, jeg er deres primære rådgiver. Men så er det bare ærgerligt, at de, der burde være deres primære rådgivere – brancheorganisationer for erhvervslivet, slet ikke gennem de seneste 20 år er lykkedes med at sætte en erhvervsdagsorden ved vores folketingsvalg.

 

Reelt er vores tre hovedorganisationer kommet for sent i gang med at sætte agenda på denne dagsorden, og selv i en måned som september med 251 konkurser lykkes det ikke hverken brancheorganisationer eller blå blok at koble det på klimadagsordenen.

 

Denne valgkamp burde handle om de små virksomheder, der har holdt for gennem tre år. Under coronakrisen var der mange, der betalte lønninger uden kunder og supplerede op fra egen lomme på statens tilskud. Så kom leverancepropper, prisstigninger og så energikrisen. Slagterbutikken, der lukker efter 113 år i Herning, er trist, men kobles ikke til den politiske dagsorden midt i en valgkamp.

 

Blå blok hjælper ikke deres kernevælgere i de danske virksomheder. De kunne have valgt klimaet som løftestang, men de var ikke modige nok, og nu betaler de prisen.

 

Læs klummen her