Nedenunder alt det, man kan læse om i avisen, og som fylder i folks hoveder i hverdagen, ligger ofte et kæmpestort regneark, som udgør pulsen i meget af det, mange af os render og laver.
Det kan vi ikke lide at tale om, og nogle af os prøver indimellem at ignorere, at det findes. På andre tidspunkter stirrer vi os blinde på de mange tal og håber, at de kan give os svaret på alle vores sorger og bekymringer.
I disse måneder er de regneark, der lægger linjerne for Danmarks 2.500 største selskaber, i gang med den måske største omkalfatring i nyere tid. De skal som følge af Corporate Sustainability Reporting-direktivet fra EU (CSRD) fra regnskabsåret, der begynder om fire måneder, ikke kun rapportere om indtægter og udgifter, men om op til 1.144 datapunkter.
Punkterne handler om virksomhedens klimaaftryk – altså den påvirkning, som de har på klode og mennesker. Hvordan har de selv og deres underleverandører tænkt sig at nedsætte deres aftryk? Og har de en plan for at gøre det bedre?
Det nye koloenorme Excelark bor i virksomhedernes regnskabsafdeling, for ud over at beslutte sig for, hvilke af de 1.144 punkter, de vil måle på, så skal revisoren, når året er omme, fortælle, om virksomheden har regnet rigtigt. Jeg tager hatten af for de revisorer, der lige nu asfalterer business-Danmark med nye kolonner.
Om de mennesker lige nu har meget tid til at tænke på effekten for klode og mennesker, tvivler jeg på. De skal i første omgang præstere et grønt regnskab over, hvor virksomheden i alle enheder kan skaffe data, og hvor revisoren i foråret 2025 kan bedømme, om det nye regnskab stemmer.
Alle os i den hastigt voksende stamme af mennesker, der beskæftiger sig med bæredygtighed, kigger med lige dele frygt og håb på det nye dyr i skoven. Bliver CSRD ulven, som alle frygter, eller en førerhund, der leder virksomhederne derhen, hvor de rent faktisk kan gøre en forskel og tjene penge samtidig?
I indledningen til direktivet har EU med en tung og klog europæisk fornuft forklaret os, at de vil »opnå en bæredygtig og inklusiv vækst, styre finansielle risici, der skyldes klimaændringer, ressourceudtømning, miljøforringelse og sociale problemer, samt fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for finansielle og økonomiske aktiviteter.«
EU tror ikke på, at det dette kan gøre uden at måle. Jeg er enig, men jeg er bange for, at angsten for ulven vinder over den europæiske fornuftslogik.
Næste år omfattes endnu flere virksomheder, og snart skal vi alle ombord. Jeg har et råd til alle virksomheder: Gør jer selv til førerhund allerede nu.
Hvem I vil være? Hvordan I vil tjene jeres penge, og hvordan I vil bidrage til at gavne klode og mennesker? I kan ikke være andet bekendt.
Gør ikke revisoren til en ulv, men til en medspiller. De prøver faktisk at undgå pral og greenwashing. Tager I ikke ledelsen selv og lægger en plan, så velkommen i fåreflokken af virksomheder, der lige om lidt bliver slaver af et Excelark med op til 1.144 målepunkter. God fornøjelse.
Lotte Hansen er partner i Hansen og Ersbøll Agenda
Læs artiklen her